Nyt fra Stoffer Og Maskinen
I dag er en god mandag, for i dag kommer der ny single fra de to smukke, unge herrer som kalder sig Stoffer Og Maskinen. Du kender måske allerede deres dansksprogede electropop og deres coverversion af Anne Linnets ‘Barndommens Gade’, og lige om lidt kommer du også til at stifte bekendtskab med dén single som kommer i dag, og som klinger med den poetiske storbytitel ‘Byens Tage’. Go ahead. Take a listen;
Singlen er med på det kommende album som du kan få fingrene i til januar, men i mellemtiden kommer der (selvfølgelig!) også snart en musikvideo til førstesinglen, som blev skudt i sidste uge – og som I selvfølgelig skal have et par behind the scenes på her:
Kristoffer Rahbek skyder musikvideo

Kristoffer Rahbek er den seneste tilføjelse til holdet her på Universal, og det er vi meget stolte af! I mandags og tirsdags var vi på shoot til musikvideoen til hans første single, der udkommer den 29. oktober – det er altså på næste mandag, så nedtællingen er for alvor i gang!
I den forbindelse tog vi en tur til det skønne Horsens, hvor Kristoffer kommer fra – her skød vi optagelser på blandt andet det ‘Ny Teater’. Hele musikvideoen blev til i samarbejde med Kristoffers egne venner og veninder. På nedenstående billede ser vi nogle af de dygtige med-skuespillere som deltog i videoen.
Det var de fineste dage og vi glæder os helt vildt til at I skal høre singlen og se videoen.
Der er bestemt noget at glæde sig til :-)
I mellemtiden kan I følge Kristoffer Rahbek på hans Facebook!
We’re baaaaaaack
Allerkæreste blogvenner,
Først skal der lyde et ‘undskyld’ fra os til jer.
Undskyld fordi vi har forsømt jer, glimret ved vores fravær og ladt jer i stikken – det skal a l d r i g gentage sig. Vi lover, at vi har savnet jer endnu mere end I har savnet os og dét gør vi noget ved, lige nu! Projekt opdater-bloggen-og-sørg-for-at-læserne-er-glade starter nemlig i dette sekund.
Når det er sagt, så har vi altså ikke været på Costa Del sol og slappe af under palmerne med en kølig drik i hånden (desværre). Vi har derimod haft så rygende travlt, at vi ikke helt forstår hvor august og september er blevet af… Vi har blandt andet været et smut i London for at møde denne mand, som udgiver nyt album d. 5/11. Det hedder ‘Take The Crown’ og byder på det ene hit efter det andet (det sagde Robbie altså selv!)
Hjemvendt fra London har september forkælet os og budt på besøg af blandt andre Cheryl og Lawson, der spillede til den årlige The Voice-koncert i Tivoli.
På trods af sørgeligt vejr, insisterede drengene på at prøve samtlige rutchebaner og forlystelser i Tivoli. Cheryl, not so much – men hun så sør’me pæn ud!
Fra én pæn dame til en anden. Vi var til søndagsfest hos Lady Gaga med 40.000 andre en søndag i Parken. Dét var vildt! Hun kan altså noget helt særligt, den fine Gaga – fx var det ikke spor mærkeligt at blive inviteret til pyjamasparty i hendes king size-seng og se Disneyfilm med ladyen og hendes lille hundehvalp, Fozzy.
Efter det stod den på fredagshæng med verdens sejeste Shaka Loveless, der fik sat ild i studiet (pun intended) under ‘Husk Lige Tandbørsten’. Du kan se hvordan det gik lige her
Efter den fine performance fulgte der kram og Peter Plys-jakke til Shaka fra Jim Lyngvild
Nå, vi er nødt til at løbe igen – der lægges store planer for Danish Music Awards, spændende besøg hos Voice – Danmarks Største Stemme og ikke mindst koncerter med Big Sean og Jennifer Lopez.
Vi ses snart igen!
Kh.
Alex og frk. Leitner
Dagens Ven: Ragnar fra Of Monsters And Men
I onsdags spillede Of Monsters And Men på Store VEGA i København, og før koncerten fik vi os en kort men hyggelig snak om Island, indiebands og obligatorisk dansk i skolen – og den mandlinge leadvocal, Ragnar, fik skrevet i vores vennebog med sin yndlingsfarve imens kvindelig leadvocal – Nanna – lavede telefoninterviews:

Bossen kiggede forbi og sagde hej, og så var det tid til obligatorisk (halvt) gruppebillede. Bandet rummer 6 medlemmer hvoraf de andre tre lavede interviews og spiste. Tricket ved at være et indieband på mange musikanter er dét at man kan dele sig op, spise i hold og take turns til interview. Smaaaaart insider-tip…


Alle var enige om at det var en helt fantastisk koncert med sublim lyd, og et meget harmonisk og dygtigt band der (pæn-med-hat) henledte tankerne til Arcade Fire og Mumford & Sons. Soundvenue har da også efterfølgende anmeldt med fem stjerner. Hold godt øje med de her storladne Islandske mænd og monstre fremover – vi håber meget på at se dem på alskens festivaler næste sommer!
Behind the scenes med Skinz
Han har været ‘dagens ven’ på bloggen og det skal ikke være en hemmelighed, at vi er VILDE med Skinz her på bloggen. Han har lige udgivet sit debuttrack ‘Du ved Du Gør Det’, der er noget så forfriskende som NYT på den danske musikscene. Der er lidt Xander-vibe, lidt Drake-buzz og en helvedes masse Skinz – og resultatet er forrygende (hvis du spørger os).
Nå. Mens du lytter til tracket (og ønsker, at en mand/kvinde ville skrive en serenade til dig), kan du tage med på billedtur fra video shootet.
Nå igen. Videoen er lige på trapperne og vi glæder os ustyrligt til at vise den til jer.
God weekend!
Lykken er…
At få besøg af Søren Huss, som har taget is med til hele kontoret.
Happy faces!
Vidste du forresten, at Søren er albumaktuel d. 15. oktober?
Og der er snart en single på vej til dig fra ham.
Skanderborg Festival – part I.
I går rykkede vi til Bøgeskoven i Skanderborg for at pleje vores høfeber, drikke slush-ice-drinks, afvikle koncerter og socialisere.

Det hele startede her.

Og her er efterfesten. Klokken var på daværende tidspunkt ikke særlig meget, og vi havde jo en festival vi skulle videre til. Men pomfritterne var gode, selvom det var lidt af en Benjamin Button-finte at starte med natmaden.
Det meste af aftenen gik her. Vi havde Alesso på og kunne i ventetiden høre både Bryan Adams fællessang og efterfølgende David Guetta rave.
Sådan så der ud i backstage baren ved Bøgescenen, hvor vi mødte vores søde kolleger fra bl.a. Copenhagen Records og EMI.
Publikum havde en FEST til Alesso, og der blev ikke sparet på hverken bas-arm, konfetti-kanon eller røgmaskine!

Vi spottede vilde negle backstage imens vi ventede på den kære artist færdiggjorde sine interviews.
Her er han så, den seje svenske Alesso i selskab med Rune RK. De to DJ’s mødte hinanden for første gang.

I dag mødes vi med resten af flokken fra kontoret, og øver os på vores Gang Nam Style. Bagefter dét glæder vi os til at se Burhan G og Blur! Vi ses i morgen.
Tom(me)gang(e).




Tomme gange og efterladte kontorstole, autoreply, to portioner frokost til hver, stilhed og Tour de France på fjernsynet. Det er så meget sommerferie på kontoret, og selvom vi stadig er en hård kerne tilbage som holder fanen højt, spiser kage som sædvanlig, venter på mails og hygger om hinanden er det altså lidt stille at være på arbejde disse dage. Vi savner vores kolleger og glæder os først og fremmest til kontoret er samlet igen, men også til det er vores tur til ferie i næste uge! God sommer :-)
Roskilde – dag 2-5
Hej fineste blogvenner,
Jeg tror aldrig, jeg har været så glad for at møde mandag som jeg var i morges. Normalt er jeg typen, der bitcher og bander dagen laaaangt væk (come on, så spændende er den heller ikke), men efter fem fantastiske dage på Roskilde, er det nu voldsomt charmerende at vågne i sin egen seng, stå op, gå i bad, spise morgenmad (som ikke består af hverken flæskestegssandwich eller vodka/burn) og derefter møde på kontoret for at tjekke mails. Ja, det er faktisk ret fantastisk. Ikke desto mindre så var Roskilde og alle de udskejelser, som festivalen førte med sig, endnu en gang det hele værd.
Her er en bette billeddagbog, der viser, hvordan vi fik tiden til at gå….
Og er det ikke noget med, at man skal sørge for at være i balance? Jooo, det stemmer.
Uden mad og drikke, duer helten ikke.
Velkommen til grisefesten.
Så var det tid til at høre lidt musik.
Vi rullede mod Wiz Khalifa, der fyrede op. Damerne begyndte at danse og så var det jo vigtigt at kunne slukke tørsten.

Min pæne, men her hovedløse veninde Emilie havde sørget for partysæt - shots + papvin. Anything goes, ikke?
Fredagen gik med fællesdans til Gossip, hujen til Jack White og selvfølgelig masseklapsalver til Malk De Koijn. Her i selskab med verdens bedste Sys.
Og nårh ja, hængen i baren.

I baren lærte jeg og Mette (kontorets makeupartist no. 1) at posere rockish af selveste Steffen Jungersen. Et stort øjeblik!
ENDELIG blev det lørdag og tid til Bruce! Jeg har egentlig altid troet, at jeg var u-fan og ikke ville kunne sætte pris på det, men formidabelt selskab og en voksen mand med verdens største spilleglæde, gav mig den bedste koncertoplevelse.
Jeg følte mig nødsaget til at klæde mig som Bruce for at vise min respekt.

Det har ikke KUN været sjov og ballade det hele. Her er vi f.eks. på arbejde. Mac Miller ses fra scenen (ja, det var meget hårdt)
Det skal jo ikke bare være arbejde, så vi sørgede for at få et fint billede med ham efter showet.
Good times!
Søndagen blev rundet af med herlig hiphop i det bedste sommervejr.
Vi startede med Yelawolf – muligvis den pæneste og mest hiphoppede fyr fra Alabama. Han var tusset fra top til tå – blandt andet med en stor ko in-the-making på ryggen. Man kan tage en mand ud af Alabama, men aldrig tage Alabama ud af manden.
Han var awesome! Og derfor skulle vi selvfølgelig ha’ et billede med ham til scrapbogen (i dette tilfælde, scrapbloggen)
Allersidste indslag for mit vedkommende var Big K.R.I.T. Muligvis den rareste rapper.
Og igen, et bette billede til mindebogen
ROSKILDE, tak for endnu et uforglemmeligt år. Vi elsker dig.
Og vi glæder os til 2013.
Kh.
Universal Music og Musikselskabet.dk
Roskilde – onsdag
Roskilde Festival ’12 startede for mit vedkommende i går, hvor firmabilen kl. 13 satte kurs mod Dyreskuepladsen.
Bilen var pakket med kolde drikkevarer og unge mænd (læs: Kesi og DJ Oh’Boy), der skulle spille på den megaseje, oppustelige Apollo warm up scene senere på aftenen.
Ta’ med på billedtur – det var den fineste dag ever!

Efter en kort gåtur i raskt tempo over pladsen og ind i campingområdet, endte vi hos de søde folk hos Go'Morgen, hvor Kesi skulle give interview.

Han skulle selvfølgelig også optræde. Hvis du ikke så det i morges, så kan du da bare se det her: http://go.tv2.dk/morgentv/id-51611485.html

Det gik jo godt! Vi gar et smut forbi det improviserede redigeringsrum - bemærk venligst den strategisk placerede Underberg. Man ved jo aldrig, hvornår man bliver tørstig....

Og apropos strategisk placering, så mødte vi Bai-D, der selvfølgelig havde smidt et singlepik klistermærke på brystet - lige der, hvor hjertet slår...

Så var det snart scenetid og i backstageområdet mødte jeg verdens flotteste oliesheik aka Kian aka Gilli.
Herfra var der fæææææææst i halvanden time, men Kesi og BOC fyrede op under publikum. Jeg var måske/måske ikke utrolig tæt på at fælde en tåre (bare en lille, bitte en) for drengene var SÅ vilde!
Tak for i går Roskilde. Du flirtede med mig og jeg glæder mig til, vi ses om et par timer igen.
Pænt af dig, du har sørget for musik og tørvejr.
Dagens spørgsmål
Hvad er Nicki Minajs hemmelighed? Hvorfor ser hun utrolig frisk (og retoucheret) ud? Er pink mon hendes yndlingsfarve? Hvorfor ser vi andre så mandagsagtige ud?
Åh alle de spørgsmål.
Her er et snap shot fra vores hyggelige møde med Miss Minaj tilbage fra juni, hvor hun fyrede op i Falconer.
Sweet memories om ikke andet.
Velkommen til vores nye, unge signing!

Her er Kristoffer Rahbek. Han er 17 år, bor i Horsens med sin familie og har over 4 millioner views på en (ud af mange!) YouTube-video hvor han synger et cover af Michael Teló’s “Ai Se Eu Te Pego”. I går var Kristoffer på besøg i København til en rundvisning og introduktion på kontoret med sine forældre, som også skrev under for ham. Vi glæder os utroligt meget til Kristoffer skal igang med at skrive sange, og til et ambitiøst samarbejde med den talentfulde unge mand!


En glad og stolt direktør i sort t-shirt ses i baggrunden. Husk også, at se Kristoffers føromtalte YouTube-video herunder, eller gå på opdagelse i hans mange coversange her, hvor han bl.a. også synger Bruno Mars og Justin Bieber – som han iøvrigt ofte bliver sammenlignet med i kommentarfelterne..
Mandagsfest for Bieber
Mandag d. 18. juni 2012 er blevet en mærkedag for Beliebers i Danmark – det var nemlig dagen, hvor Justin udgav sit tredje album ‘Believe’ og ventetiden har været laaaaaaang, så da dagen endelig kom, var både vi og de mange fans mere end klar!
Vi har de sidste par måneder planlagt, koordineret, talt ned og fikset, så vi kunne holde et stor releasefest i Tivoli på dagen, der bød på liveoptrædener fra Puls og Rasmus Thude, interview med Justin, optagelser fra eventet i Norge og ikke mindst fede konkurrencer, hvor der blandt andet var en tur til USA på højkant.
Her er et par billeder fra dagen set med vores øjne.

Vi var dårligt kommet ind i Tivoli, før en lang kø formede sig af verdens bedste fans, der alle ville købe det nye album. Hurra for jer!
Alle der købte albummet fik udleveret en lodseddel, der gav dem chancen for at vinde en koncerttur til det store udland og se JB live. Spændingen var derfor på sit højeste fra start.

Men jeg havde desværre ikke tid til at blive hængende og hjælpe, for bag scenen stod verdens fineste konferencier, Mikkel Kryger (fra DRs Ramasjang)
Hans opgave var at styre slagets gang og ikke mindst være lykkens pamfilius, da vi skulle finde vinderen af den førnævnte tur til USA.

Det var ingen nem opgave at finde den HELT rigtige vinder, for der var mere end 1000 at vælge i mellem.....
(Mens skålen blev rystet, drejet og vendt forsatte programmet på scenen)
Og det var ikke kedeligt!
Først gav Rasmus Thude den op og fik pigerne til skrige…. og så kom vores favoritter, de sødeste og dygtige drenge fra Puls. De spillede både egne hits og denne fine, fine version af Boyfriend (som vi btw elsker)
Efter deres festlige performance, var det ingen overraskelse, at pigerne stod i kø for at få autografer og billeder med Puls. Her er det Niel, der skriver på livet løs.

Men altså, vi havde jo ikke tid til at blive stående og fotografere det hele – for NU var tiden inde, vi skulle finde én true Belieber, der skulle til USA.
Mikkel fik overrakt skålen med de mange lodsedler, han var fokuseret, han stak hånden ned i skålen ooooog….. nummer 996 blev trukket!
Hvin, skrig, skrål – søde Ellen på 15 år var l y k k e l i g over at have vundet.
Her er hun fanget backstage (bare rolig, det er happy tears)

Man bliver aldrig træt af at give fans unikke oplevelser – ligesom man heller aldrig bliver træt af at se sammenholdet mellem Beliebers. Her er reaktionen fra de mange fremmødte, da Ellen vandt.

Hænderne-i-vejret-og-masser-af-kærlighed
Vi vil gerne takke alle jer, der kom og ikke mindst søde og seje Jannie og Lisa, som var med til at planlægge det hele!
DEJLIG dag!
Om Northside og de vigtigste festival-features.
I fredags satte en lille flok fra kontoret sig ind i Universal-Chrysleren med tebirkes, slikposer og GPS’en pegende på Århus – vi skulle nemlig til Northside Festival. Udover promotion og networking fik vi (heldigvis!) også tid til fri leg, test af madboder, koncerter, ét hundrede toasts og jagten på de vigtigste festival-features. Hvis du kender til sidstnævnte, kvitterer vi med en kæmpe-fed musikpræmie, men her kommer først vores bud til inspiration …

Det er vigtigt med en flot bar. Det giver os lyst til at hænge dér, endnu mere end vi gør i forvejen.

Gode sko, gerne med lidt patina og helst på den matchende rock&roll-unisex-måde.

God og nærende festivalmad. Som ordsproget siger: To toasts i hånden…

… og en i tasken er bedre end ti på taget.

Aktiviteter og konkurrencer er også vigtige. Her er vi ved at tæske vores venner fra EMI i backstage-bowling. (Naaa-na-na)

Bombay Bicycle Club skriver i vores vennebog. Den kan I se på bloggen snart. Hygge er vigtigt!

Snacks er også vigtige. Her er det Louise med glorie i en interview-booth og det populære “finger-til-munden”-pose.

Dyrekostumer er vigtige. Også selvom det gør nogle lidt utilpas.

Et varrieret line-up. Her er vi til Suspekt, som havde Jägermeister med til hele første række. De var på lørdags-programmet med bl.a. Lukas Graham, The Hives, Choir of Young Believers og Malk de Koijn. Lidt sødt, lidt salt, og lidt til alle!

Oplagte og dansende publikum/gæster. The Hives havde det vildt med dem.

Sorte solbriller og VIP-faces. Her demonstreret af EMI-Mads og Christian og Konrad fra kontoret.

Overlevelses-kit i dametasken. Sammensættes efter eget behov.

De helt rigtige håndtegn og/eller bas-arme.

Fine omgivelser, og gerne et skilt (tæt på baren) som fortæller én hvor man er. Hvis nu man blev for fuld. Hvis nu.

Og her er den så: Musikpakken med Northside-artister som du kan vinde ved at give et bud på din vigtigste festival-feature.
Send os et billede fra din oplevelse af Northside på konkurrence@umusic.com med en kort tekst, så trækker vi lod på tirsdag – d. 26. Husk derfor også at sende os navn og adresse.
Præmien består af en dobbelt-vinyl med Suspekt og CD’er med Lukas Graham, Noel Gallagher, Snow Patrol, James Blake, Choir Of Young Believers samt signerede med Garbage, Bombay Bicycle Club og The Hives (indvendig). Når du tilmelder dig, skal du være opmærksom på at vi og Northside Festival forbeholder os retten til at bruge de bedste billeder på Facebook – og du krediteres selvfølgelig med navn hvis du ønsker det.
M E T A L L I C A
I går pakkede vi endnu en gang the company ride og satte kurs mod Jylland, hvor Metallica rockede fængslet i Horsens. Det var f’ing awesome og vi elskede det!
Tag med på billedtur – det er næsten som at have været der selv!

En route. Humøret er højt og der testes graden af kendskab til The Black Album. Jeg kendte 3 numre (die hard fan, not so much)

Så er vi endelig nået til Horsens og det berømte fængsel. Rimelig scary sted. Der var stadig pigtråd og fængselsstemning over stedet

Herefter gik vi ned i indre gård, rettede på håret, puttede lidt shine i fjæset og fandt vores bedste smil frem - nu skulle vi nemlig møde THE BAND
OKAY VI HAVDE DET RIMELIG VILDT!!!!

Efter 2 timer i selskab med verdens sejeste rockband var damerne glade. Her poseres der i det klassiske jeg-rocker-min-hånd.
Åh ja, det var så slutningen på en fantastisk onsdag, der bød på Metallicadebut for mig og happy faces over hele linjen.
Gør dig selv den tjeneste at se bandet live, når muligheden byder sig. Det er en VILD oplevelse.
Og mens du venter, så tag og køb ‘The Black Album’ for 89 kroner. Jep. Lige her
En Bieberdag i Oslo
I onsdags teamede Uni-holdet op med en stor flok glade vindere, et par journalister, en fotograf + en helvedes masse papirer for at sætte kursen mod Oslo, hvor der var Bieber på agendaen.
Anledningen var, at den gode mand var i landet for at promovere sit kommende album ‘Believe’, der udkommer d. 18. juni – og den slags festivitas vil man jo ikke gå glip af!
Dagen forløb ikke helt som planlagt, da vores søde vindere desværre ikke fik deres store idol at møde, men vi havde alligevel en forrygende tur, der bød på surprise-koncert på taget af Oslos Operahus. Vakkert, som de norske folk ville sige.
Her er et par billeder fra vores tur.

Kaffen blev indtaget i selskab med kollega-Betina, der er svært glad for girly stuff i rosa nuancer. PS. Hun har en cred fashioblog, hvis man er til dén slags.

Da vi landede i Oslo, tog vi straks til vores hotel, der bød på denne udsigt - rygterne om Justins tilstedeværelse havde spredt sig

Og grunden til, at Justin var på vores hotel, var selvfølgelig fordi han skulle tale med favoritværten, Morten Resen

Og de hyggede sig, gjorde de! Der blev grinet og fortalt røverhistorier - du kan se hele interviewet til vores Bieberreleasefest i Tivoli d. 18. juni!

Efter interviews stod den på koncert med alle de norske jenter på toppen af Operahuset. Det var overvældende og sejt!
Ved koncerten hørte vi et par af de nye numre fra pladen og det lyder åh så fedt. Biebster har skruet op for charmen, det lækre hår OG ikke mindst clubber viberen. Wuhu!
Efter koncerten mødtes vi med et par kolleger fra Sverige, Finland og England og satte kursen mod efterfesten, hvor vi mødte manden bag Bieber, mr. Scooter Braun.
Yes Beliebers, det var et stort moment!

Dagen efter afterparty. Det klassiske se-mig-jeg-har-en-blog-og-har-taget-et-billede-af-mig-selv-i-spejlet foto.
Efter turen tør vi godt indrømme, at vi glæder os ustyrligt til det nye album!
Hvis det skulle være gået din næse forbi, så holder vi en stoooor fest d. 18. juni i Tivoli, Kbh i anledning af albummet. Vi håber, du kigger forbi. Læs mere her
Set på kontoret – Madonnafan nummer 1
Kære blog,
Mød vores allesammens salgsdarling, Betina.
Betina er sød og rar, hun sætter pris på god mad, hun er altid meget fashionabel og så er hun også indehaver af titlen som kontorets (og måske landets?) største Madonnafan!
Hun har jublet, hun har hujet, hun har danset og hun har pisket en stemning op de sidste par måneder – og i dag var der så e-n-d-e-l-i-g forløsning, da frøkenen fik sat albummet ‘MDNA’ på og breaket rundt på kontorstolen.
Sira, der deler kontor med Betina, fangede disse in-motion billeder tidligere på dagen.
All that jazz ‘n’ vogue!
Betina har været så sød at dele ud af sin top3 om ‘MDNA’ (der PS. udkommer på mandag):
Gang Bang – Madonna som man aldrig har hørt hende før. Der bliver sagt en hel del bitch. Fantastisk!
Turn Up The Radio – I den helt anden boldgade, sommer, sol og fest på radioen.
Masterpiece – Den ene af to ballader på albummet, som madammen vandt en Golden Globe for til sin film W.E. (som vi glæder os meget til) – så smukt, og leder tankerne hen på Take A Bow.
En uge på X Factor
Hele sidste uge stod i X Factors tegn og det betød lange dage med prøver, guitar show off fra en A&R, lyssætning og en masse andre ting, der virkede enormt sjove i øjeblikket.
Det hele mundede ud i intet mindre end tre klasseoptrædener fra Kesi, som havde fornøjelsen af at performe med både Ida og Line samt de to topseje rappere, Clemens og Yepha.
Her er et par billeder fra min trofaste følgesvend, iPhone.
Ugen startede med det obligatoriske jeg-må-godt-være-hos-DR-klistermærke
Derefter stod den på besøg hos vores søde venner i Adidas Originals, der sørgede for, at Kesi så skarp ud under sin optræden med Line

Så vendte vi tilbage til X Factorstudiet, hvor min kollega Claus havde fundet en guitar, som han lystigt (lod som om) han spillede på

Hovsa, så blev det sør’me fredag og tempoet og intensiteten blev skruet op. Her er vi til final prøve, inden det hele går i gang.

- Dressed to impress i Soulland. Jeg fik sådan lyst til at synge Kanyes ‘All Of the Lights’, da jeg så billedet…..
En lille tur i make up’en fredag eftermiddag kort inden show time

‘Uden mad og drikke, duer helten ikke’
OG så blev det stage time! Wuhuuhuhuhuuh, det var så sindssygt sejt!
Se Kesi og Ida sammen her:
Og Kesi og Line her:
Clemens og Sveinur her:
Sidst, men absolut ikke mindst – Yepha, Kesi og Clemens, der alle optrådte med deres nyeste singler:
Ugen der gik, kaffekø og kageklub på verdens bedste arbejdsplads.
Hej. Mit navn er Samantha, jeg er “digi-girl” her hos Universal Music, og gæsteblogger i denne uge. Derfor har jeg rendt rundt på kontoret med mit kamera om halsen, for at dokumentere alt fra kaffekøen til kolleger med frokost i mundvigen. I skal nemlig med mig en tur på job, på verdens største pladeselskab – som tilfældigvis også er verdens bedste arbejdsplads!
Her sidder vores receptionist, Peter, og tager imod alle. Han er verdens dygtigste, morgengladeste, og fineste i tøjet. Derfor har han også indført “Fin Fredag” på hele kontoret, hvor der fremvises alt fra slips til vest og blomstrede strutskørter – også af andre end Peter.
Her sidder jeg og tegner, og kigger på Facebook og Spotify, og tænker dybe tanker. Jeg roder lidt, men sådan kan jeg bedst lide det. Idolplakaterne er helt klart min “opslagstavlepride”, selvom jeg er i tvivl om Klassisk-Ole som jeg deler skrivebordsplads med er lige så begejstret for dem som jeg.
Vores kaffemaskine ligner et rumskib. Den skifter farve og larmer, men kan lave alt (undtagen fadøl). Der er altid kø og gode samtaler!
Der er kommet Bieber-breve, fordi Føtex har kørt en konkurrence hvor man skulle sende en lille seddel ind. Fysiske, hjemmelavede fanbreve med klistermærker og tegninger findes stadig, stort hurra!
Her sidder Christian tit og snakker i telefon. Christian er vigtig, og dygtig, og spotter nye store talenter. Han går altid med kasket, og det gør ham til en swag person. Maleriet i baggrunden er ikke stjålet fra en daginstitution, men er ét vi allesammen lavede til vores julefrokost sidste år.
Sådan ser vores frokost ud på gode dage. Salater og pålæg er i høj kurs, for det mætter nemlig ikke særlig meget, og så har man altid plads til kage senere – hvis nu der skulle være mulighed for at fejre et eller andet…
Her er Alex, som blandt andet skriver bloggen. Alex og jeg laver mange projekter sammen, men har haft lidt beef over nogle fastelavnsboller. Derfor har jeg bagt muffins og taget én med til ham i håb om tilgivelse. Han var desværre ikke så begejstret. Muligvis på grund af kagens diameter.
“Seriously?”
Torsdag morgen havde jeg møde med Christoffer. Han synger i Stoffer & Maskinen som skal udgive en ny single lige om lidt, og jeg er med til at finde på et sjovt koncept, og designe deres Facebook-side. Den skal nemlig have et sejt make-over, som gør kreativt brug af den nye timeline. Christoffer kan også godt lide vores kaffemaskine.
Min kollega Anne Sofie havde fødselsdag, og det bliver som regel fejret med, at fødselsdagsmonstret kaster op udover ens bord med flag og blomster. Det er vidst anledning til… kage! Igen.
Kageentusiasterne mødes i sofaen for… ja. At spise kage, og diskutere hvor unødvendige bær egentlig er som kage-topping. Nutella til gengæld…
Nogle dage er jeg rigtig heldig, at få lov at høre albums før de bliver udgivet. Det er en af de sejeste ting ved mit job synes jeg – udover koncerterne og kollegerne (og kaffemaskinen). Jeg har især glædet mig til at høre debutalbummet fra Dig & Mig som jeg fik en premaster på. Yay! (Glæd jer).
Her er det mest festlige kontor. Det er dér hvor Christian, Morten og Claus sidder og arbejder med store, seje danske artister som fx KESI, Sys Bjerre, Wafande, Clemens og Aura. De har altid en kæk eller sjofel bemærkning i ærmet til deres besøgende, og de har også en lædersofa hvor man gerne må sove til middag hvis man har lyst. Og hvis man tør.
Claus og jeg poser med merchandise og hjælper Alex med at tage nogle gode billeder til vores nye Facebookside “Sound Army”. Der er nemlig blevet trukket lod om tre Bieber-bags fyldt med CD’er og andre gode sager. Men ikke Meat Loaf T-shirten i hjørnet – den er stadig up for grabs.
Om fredagen spiser vi morgenmad sammen på kontoret, og Kathleen er bedst til at skære ost. Her er de sørgelige rester.
Én af de ting, som især gør det til verdens bedste arbejdsplads er, at folk også har lyst til at hænge ud med hinanden når vi har fri. Derfor mødes vi herinde i aften til pizza, grønne dåser og X-factor på storskærm. Bagefter skal vi til en stor fest på et moderne sted i byen, hvor alle de søde artister og samarbejdspartnere også kommer og viser deres dansetrin. Jeg glæder mig, og håber at aftenen i sig selv bliver anledning til endnu et blogindlæg.
God weekend.
Vores møde med Lionel
Den opmærksomme tv-seer har naturligvis bidt mærke i, at weekenden har stået i Lionel Richies tegn. Det har vi nydt godt af, og der er både blevet krammet, spist bøffer og danset moderne.
Alex (ham den lyshårede, der en gang imellem forvilder sig ind på bloggen og øser ud af historier og favoritnumre) havde fornøjelsen af at tilbringe alle døgnets timer med hr. Richie fra torsdag aften til søndag morgen.
Læs hans beretning her:
Så blev det endelig L-dag! L for Lionel Richie og hans besøg i fredagens udgave X-Factor for at synge sammen med vores allesammens Rasmus Seebach.
Jeg og mine kolleger Nanna og Konrad (se foto) har pisket rundt siden torsdag aften for at få det hele til at gå op i en højere enhed og det gjorde det så fredag kl. ca. 20.50. Se selv her:
Efter udsendelsen var det tid til at fejre, så Rasmus, Lionel og et par venner tog et smut på restaurant Mash for at ”sunde sig” ovenpå en travl, men yderst succesfuld aften.
Og det gjorde de så til kl. 5 om morgenen! På relativt kort tid fik Lionel set rigtig meget af det indre København (eller ihvertfald det indre af Københavns hotteste natklub også kendt som Simons).
Lionel Richie var supersød, så vi glæder os til han kommer til Danmark igen og giver koncert i december.
Showcase i London med det nye spændende!
Var i London i sidste uge for at mødes med mine UK kollegaer og blive præsenteret for noget af det nye der kommer i 2012. Det ser rigtig godt ud, eller rettere det lyder rigtig godt :)
Jeg havde også fornøjelsen af at møde to af de helt store håb i UK i øjeblikket…
de super talentfulde Cover Drive:
http://www.youtube.com/watch?v=73noUWDDpWw
Og en af mine helt store favoritter! Michael Kiwanuka:
http://www.youtube.com/watch?v=kJ4s3G7hgR4
Go’ Tirsdag :)
/A
Lloyd + lørdag = succes
I lørdags var der finale i TV2′s underholdningsprogram ‘Voice – Danmarks største stemme’ og i den fine anledning, kiggede r’n'b charmøren Lloyd forbi, for han skulle nemlig optræde med Kim Wagner (som selvfølgelig vandt).
Der blev danset og sunget og hurra for en fest:
Her er lidt fotodokumentation fra en lang, men vældig festlig dag

Label møder artist-billedet. Fra venstre er det chefen Konrad, flankeret af flotte Kathleen, og i midten Lloyd, dernæst Louise og tilsidst vores amerikanske kollega, Jericho.

Der ventes. Hvorfor mon? Tiden udnyttes dog optimalt af Terrence (the security guy), der får sig en liiiiille lur i baggrunden
Cherrytree-familien på besøg
I tirsdag brugte vi dagen i selskab med nogle af vores yndlingsartister fra Cherrytree Records (der i øvrigt er stiftet af en rar mand ved navn Martin Kierzsenbaum, som var a&r og sangskriver på Lady Gagas første album – pheeew, lidt starstruck et øjeblik! Han er megasej). Nå, både stifter, Far East Movement, LMFAO og debuterende artist, Matthew Koma virkede som de flinkeste mennesker ever. Der blev udvekslet tips om sneaks, spisesteder og must-have-guldkæder.
Her er et par snapshots fra dagen.

Dirty Bass kæden. Det er i øvrigt også navnet på bandets nye album, der udkommer i maj (som selveste Biebs almighty medvirker på)

Det obligatoriske pladeselskab-møder-band billede. Det er bedst for alle parter, at vi holder det i sort/hvid

Verdens koldeste dag
I går skulle Kesi på shoot med Soundvenue. Det var koldt, men flot og hyggeligt, men koldt. Fik jeg sagt, at det var koldt? Holy moly. Mine fingre kunne ikke bøjes før kl. 22 i går aftes, da de igen havde nået normal kropstemperatur.
Her er et par snap shots fra dagen, der bød på alternative tøjstativer, klaprende tænder og verdens mest tiltrængte kop kakao.
















































































